|
|
Lidt om mig selv
Jeg har flettet pil siden 1996, og deltager til stadighed i kurser hos dygtige danske og udenlandske pileflettere. Mit håndværk tog for alvor fart, da jeg i 1998 startede på en formgivningsuddannelse som senere blev suppleret med en voksenunderviseruddannelse, og siden er det blevet min levevej.
Pileværkstedet danner rammen om min lille virksomhed, hvor jeg både afholder kurser og sælger de ting, jeg fletter. Jeg deltager også i forskellige kunstkredse, på udstillinger og markeder.
Udover at sælge mine varer i værkstedsbutikken, kan man også købe dem hos Købmandsgården i Skælskør.
Jeg er medlem af Kunstnet Slagelse, kunstforeningen Hashøjgruppen, og jeg er aktiv inden for Pileforeningen mht. at arrangere Pilefestival Sjælland.
Pileværkstedet er indrettet i en længe på vores landbrugsejendom. Her foregår flere forskellige aktiviteter, bl.a. opdrætter vi kødkvæg af racen Galloway, som du kan se om, på siden: www.galloway-godtkoed.dk
|
 |
|
|
|